Make your own free website on Tripod.com

Månen

Velkommen til Månen

Vi har fået en opgave der hedder: at kunne fremlægge noget om månen.

Opgave:
At kunne fremlægge
Skrive logbog

Den 20. juli blev månelandingsfartøjet, kaldet Ørnen, skilt fra kommandosektionen Colombia på Månens bagside. Collins forblev i Columbia mens Ørnen med Armstrong og Aldrin ombord påbegyndte månelandingen.
Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren på Ørnen tændt og nedstigningen begyndte. Under landingen bemærkede astronauterne at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede månelandingsfartøjet ned på et mere jævnt terræn, senere kendt som Stilhedens base.
Den 21. juli kl. 03.56.20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned på Månens overflade og udtalte de berømte ord: "Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden."
Efter 21 timer og 36 minutter på månens overflade, blev startraketten på Ørnen tændt og de to astronauter vendte tilbage til Columbia medbringende 22 kg månesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte.

Dette websted blev sidst opdatert 18 maj

Politisk fupnummer? USA kunne have god grund til at iværksætte et sådant fupnummer, idet man stod i en presset situation om at komme først til Månen, og desuden var missionen særdeles farlig. Specielt efter opdagelsen af det radioaktive Van Allen-bælte. Desuden skete der en masse mystiske og suspekte dødsfald da månelandingerne var overstået. Månekapløbet var en konkurrence mellem USA og Sovjetunionen. Sovjetunionen forsynede Nordvietnam med våben mod amerikanerne, så USA's forhold til Sovjetunionen var som det nuværende forhold til Iran. USA og Sovjetunionen kunne med stor sandsynlighed ikke blive enige om at lade USA lade som de vandt. Det er svært at skjule for modparten, hvad man laver på Månen; i 1966 landede den første sonde på Månen, den sovjetiske Luna 9, men dens signaler blev også modtaget i England (Jodrell Bank radioteleskopet). Derfor blev de første billeder fra måneoverfladen publiceret i engelske aviser, så Sovjetunionen ville ligeledes kunne afgøre om amerikanerne snød. Det lykkedes for Sovjetunionen tre gange at få robotter til at tage prøver med hjem til Jorden. Ved udveksling af Apollo- og Lunaprøver blev det konstateret at ilt-isotoperne var ens, så ærkefjenden Sovjetunionen kunne godkende at USA havde prøver fra Månen.

Projektørlys Hvis man står på Månens dagside, vil der være én stor punktlyskilde; Solen. En stor del af konspirationstilhængernes beviser bygger på at sten, månelander osv. kaster skygger i forskellige vinkler. Svar: Hvis man ser fodboldspillere om aftenen, vil man se at de har fire skygger, pga. fire punktlyskilder i hvert hjørne. Flere projektører giver altså forskellige vinkler OG flere skygger.

På mange billeder er bl.a. landingsmodulet oplyst på skyggesiden - men da astronauterne ikke havde nogen lyskilde med til Månen, må skyggerne være kulsorte. Svar: Månens overflade (regolit – knuste krystaller) er meget stærkt reflekterende (det er derfor at fuldmånen er så klar og tydelig set fra Jorden) og på den måde kan ting ses i slagskyggerne.

Billedmanipulation Konspirationsteorien lagde særlig vægt på, at der var foretaget billedmanipulation. Nogle af eksemplerne var:

Manglende stjerner Forsvundne trådkors De manglende stjerner skyldes at månelandskabet lyser kraftigere end stjernerne. Hvis der skulle stjerner med på billedet, ville månelandskabet blive overbelyst. Desuden virker det usandsynligt, at en rumforskningsorganisation som NASA skulle glemme at sætte stjerner i baggrunden.

På NASAs fotografier vil der altid være nogle trådkors i forgrunden. Men tilhængerne af konspirationsteorien havde opdaget steder, hvor disse kors var i baggrunden - hvilket kunne være tegn på digital billedmanipulation.

Svar: De forsvundne kors er dér hvor der var meget kraftig hvid refleksion der havde eksponeret sig ind over de tynde kors. En anden ting er at folk tænker på Star Wars og Jurassic Parks imponerende CG, men de påståede billedmanipulationer skulle altså have været foretaget i 1969-72.

Der findes mange lignende argumenter, men de er efterhånden alle blevet modbevist af videnskabsfolk fra hele verden.

Filmstudie På Apollo 15-billeder ser man de samme månebjerge i baggrunden, nogle gange med en månelander foran, andre gange uden. Svar: På Jorden er der dis i atmosfæren, der slører fjerne objekter. På Månen vil den manglende dis få fjerne objekter til at se nære ud. Samme fænomen ses på Grønland, grundet den tørre luft. Man kan tage et billede af sin månelander og derefter gå 4 km tættere på bjerget, bjerget ser ens ud.

På et billede er der en sten med et 'C' på. Hvorfor er der et 'C' på stenen når den er på Månen ? Svar På de første pressekopier havde et hår sneget sig med og lå som et 'C'.

I 1978 lavede Peter Hyams filmen Capricorn One, om NASAs forsøg på at fake en marslanding. Peter Hyams har udtalt at når han, med et lille budget, kunne fake en marslanding, så kunne NASA, med deres milliardbudget, snildt fake en månelanding.

Svar: Peter Hyams brugte rigtige NASA-klip fra 1969-72 til sin film, som krævede at NASA havde opsendt måneraketter. Uden NASAs flyvninger havde Peter Hyams ingen gratis filmklip.

Flaget Et af de mest kendte argumenter for, at månelandingen skulle være falsk, er det blafrende flag. Der er ingen vind på Månen, så folk spørger sig selv, hvordan flaget kan blafre.

Svar: Flagstangen var yderst let, da det var dyrt at sende mange kg til Månen. Den lette konstruktion gjorde at stangen og flaget let rystede ved de mindste vibrationer i underlaget (astronauternes trampen). I det lufttomme rum er der ingen luft til at dæmpe svingningerne, så flaget blafrede i længere tid, end det ville gøre på Jorden.

Van Allenbæltet Jordens magnetfelt koncentrerer de ladede partikler fra Solen (og stjernerne) i det såkaldte Van Allenbælte fra 500 til 13.000 km højde. Rumfærger og rumstationer flyver rundt under Van Allenbæltet, men Apolloastronauterne skulle flyve igennem strålingsbælterne på vejen til Månen. Hvis Apollodragterne kunne afvise denne stråling, så giv dem til Tjernobyl-arbejderne!!

Svar: Apolloastronauterne passerede Van Allenbæltet på 30 minutter. Månelandingerne foregik i et lavpunkt i Solens aktivitet, men hvis flyvningerne var foregået i 1979 var astronauterne døde.

Fysik på Månen Endnu en ting, der taler for månelandingens gyldighed, er vanskeligheden ved at fremstille en total genskabelse af fysikken på Månen. Pga. Månens svagere tyndekraft bevæger og opfører alt sig anderledes på Månen end på Jorden. En genskabelse måtte være særdeles omfattende, og det gælder lige fra tyngdepåvirkningen af astronauternes bevægelser, til den måde støvet suser op på, når månebilen kører rundt. Det er sandsynligvis muligt at genskabe nogle af disse omgivelser på Jorden, men dem alle ville næppe være realistisk.